Kunne du tænke dig at være med til udviklingen af vores nye ESG område?
Er du entreprenant og brænder du for at udvikle processer og værktøjer til at understøtte vores kunders ESG analyser, rapportering af bæredygtighed og optimering?
Hvis ja, har vi en interessant mulighed for dig som ESG konsulent hos Alba Project Group.
I stillingen som ESG konsulent får du værdifuld indsigt i den nyeste ESG udvikling, og erfaring i at hjælpe virksomheder med ESG projekter og sustainability i praksis.
Du bliver en del af et team med særlig ekspertise inden for virksomhedernes supply chains – projektledelse, leverandørkæder & værdikæder, proces- og produktionsoptimering og ESG.
ESG data og rapportering
Som ESG konsulent vil en stor del af dit ansvar bestå i projektledelse, planlægning og dataindsamling inden for måling, analyse og rapportering af virksomheders ESG data. Særligt på baggrund af ny lovgivning på området (CSRD/ESRS) assisterer vi vores kunder med ’ESG Baseline Assessments’ og ESG rapporteringsopgaver.
Derfor er din vigtigste kvalifikation, at du kan nikke genkendende til de væsentligste gældende ESG krav/standarder og at du har erfaring eller indsigt i arbejdet med ESG-dataindsamling og rapportering.
Derudover er det vigtigt at du har gå-på-mod, en entreprenant indstilling og trives i et foranderligt miljø, da EGS-området udvikler sig hurtigt og vi konstant optimerer vores værktøjer.
I hverdagen vil du samarbejde på tværs af vores virksomhed samt med kunder for at drive disses ESG processer fremad.
Vi forestiller os, at du kan have en videregående uddannelse inden for ingeniør- eller miljøledelse, bæredygtighed, erhvervsøkonomi og virksomhedsledelse, supply chains eller regnskab/revision/finans, og har arbejdet indenfor ansvarlige indkøb, bæredygtighedsdata eller lignende.
Derudover er det vigtigt, at du:
- er analytisk stærk og trives med store mængder data
- er en dygtig formidler – på dansk og engelsk
- har gode projektledelsesevner
- har en can-do entreprenant personlighed
Hvis ovenstående passer godt på dig, så send os gerne din ansøgning via LinkedIn eller www.albapg.dk/career og fortæl os om dine kvalifikationer samt motivation for at søge stillingen.
Bemærk, at stillingen kræver fuldt kundskab på både dansk og engelsk da vores projekter foregår på begge sprog.
Spørgsmål kan rettes til Daniel Vámosi-Snell, Head of ESG, på telefon +45 2892 4183 eller dava@albapg.dk
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om Alba Project Group
Vores motto er: Vækst gennem et team der stortrives. Vi sætter mennesker først! Et team der stortrives bringer god energi og ideer til bordet og leverer deres bedste til vores kunder. Som en del af vores team får du mulighed for at præge retningen for virksomheden, fornøjelsen af forskellige sociale aktiviteter, såvel som personlige udviklingsmuligheder. Det er områder vi prioriterer højt!
ALBA Project Group blev etableret i 2019 af Magda Skou og Per Poulsen som en konsulentvirksomhed specialiseret indenfor Project Management, Engineering og Procurement med særligt fokus på medicinalindustrien. Siden 2019 er ALBA Project Group vokset ved løbende at levere på sine kerneværdier: Kvalitet, Innovation og Grundighed. I 2022 kom Mikael Stenbakken ind i virksomheden som partner og leder af Alba Procurement
I 2023 er ALBA Project Group omfattet af mere end 20 konsulenter med en gennemsnitlig erfaring på 15+ år og dyb ekspertise inden for: Produktion, Operations, Facilities, Processer, Project Management, Supply Chains, Procurement, Electrical & Instrumentation og ESG. I 2023 sluttede Henrik Olsen sig som partner og leder af Alba Electrical & Instrumentation
Læs mere om Alba Project Group på www.albapg.dk